Meta

Et lyn slog igennem ruden.
Jeg stod og betragtede den tunge nat. I et sekund forsvandt min refleksion. Jeg var borte i himlens blændende sår.
Lyttede ængsteligt efter skraldet.
Syv, otte, ni, ti… Det kom aldrig. Trak vejret igen.
Øjne limet til ruden, forsøgte at genfinde lyset. Det kom ikke.
I vinduets spejlvendte verden så jeg et selskab. Varmt lys, glade smil, fredelig latter.

En diset silhuet stod i midten.
Blitz: endnu et lyn. Smilet segnede, blegnede, døde. Øjnene opspilede, ørene febrilske. Latteren forsvandt, mit syn løb i vand, kroppen kløede. Fjern smerte i baghovedet. Ingen torden. Det dunkede tungt i tindingen.
Jeg bed mig i læben, og stirrede ud. Så et monster. Blodsprængte øjne, askegrå kinder, klistret hår, stubbe mellem brynene. En åre af sved snoede sig ned over en pulserende pande. Dyrets åndedræt duggede på ruden.
Smerten tog over, kradsede håndfladerne til blods. En klam varme bredte sig under tøjet.

Stemmer i det fjerne.
Blitz. Blind. Blink.
Lavt skrald. Håb og fantasi?
Synet genopstod, bæstet var borte. Hørte atter latter. Så mig selv. Vendte mig, gengældte et smil, blev igen et med omverdenen.

Stormen drev videre, dulm og borte. Helt glemt i samværets salighed.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s