Innocentia

I det stille lys fra lygtepælen foran mig var der en kvinde. Hendes øjne gemte sig under et hvidt klæde. Der var noget i min hånd. Noget fast, hårdt, og vådt. Genstanden var rund, og var varm som mine fingre. Fedtet, som mine fingre. Mine fingre gør ondt. Jeg knuger den hårdt. Mine fingrer gør mere ondt. Knoerne hvidtes, og en sagte kildren vrimlede op af mit håndled. Styrken forsvandt, og jeg tabte tingen. Jernstangens klang skar igennem baggårdens dybde. Tindingen var ved at springes, blikket flakkede omkring. Virkeligheden, hvor var den? Hendes ene bryst var blotlagt, den gennemsigtige hud genspejlet gadelyset. Hun blødte under kinderne, fra en ødelagt næse og en smadret kæbe, og det blonde hår var tykt og kaget. Et skridt tilbage, mine biceps vred en slimet masse fra sig. Stivnede. Galde i munden. Salt i øjnene. Døv, lemlæstet. En kold gift bredte sig ud over mit bryst som et net. Kvindens ødelagte hånd knugede vagt et bronzesværd. Fortsatte baglæns. Jeg trådte på noget blidt. Gadelyset forblev over kvindens sensuelle krop. Blod på mine hænder. Hvide svanefjer på jorden. Efterlod snavs og dråber af blod på dem. Vil væk. Desperation, hjertet sprang, hoppede, ville ud, gik i stå, fortsatte, løb og løb, væk, ud, det er en drøm , det stikker i fødderne, mine ben ramte noget, jeg faldt på asfalten, midt på Strøget. Dyb nat, lygterne er slukket, ingen musik, ingen folk. Død.

Indhalerer. Udånder. Slut.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s